Helhedsplan for Stationsgården

Beboerinformation

Spørgsmål og svar vedrørende helhedsplan for Stationsgården
Her kan du læse de spørgsmål der er sendt til mailen renoveringafstationsgaarden@gmail.com om helhedsplanen. Spørgsmålene er gengivet nedenfor, men kan dog være lettere omformuleret, så de er forståelige for alle beboere - og så både spørgsmål og svar kan være relevant for så mange beboere som muligt.

Hvis du oplever, at svaret ikke helt dækker det/de spørgsmål, som du har stillet, eller hvis du mener, at spørgsmålet er blevet misforstået, må du endelig skrive igen. Vi beklager selvfølgelig hvis dette er tilfældet. Alle beboere er velkomne til at skrive spørgsmål vedrørende renoveringen på ovennævnte mail.

Spørgsmål 1:
Er det rigtigt at der i opgang 21 ikke bliver etableret tilgængelighedsboliger og beboerne dermed ikke skal genhuses?

Opdateret svar: Ja, det er rigtigt, at der ikke etableres tilgængelighedsboliger i opgang 21, og beboerne skal ikke genhuses. Det er kun beboere i opgang 15, 19, 23, 31 og 33, hvor der skal etableres tilgængelighedsboliger og elevatorer, der skal genhuses. Desuden skal beboere, der bor i boliger, hvor der skal ske boligsammenlægning eller ændring af skel også genhuses, dvs. beboere i opgang 35 og 17.

Spørgsmål 2:
Hvorfor bliver alle lejligheder ikke gennemgået for skimmel, så man får udryddet problemet en gang for alle?

Der er stor risiko at der kan være skimmel også selvom det ikke er et synligt problem fx ved facaderenoveringen mod gården, hvor fugten kan blive lukket inde? Når der renoveres, udbedres alle de steder hvor det findes skimmel. Der vil ikke komme ny isolering uden på skimmelområder uden at de først er blevet udbedret. Hvis håndværkerne under renoveringen finder skimmel, som man ikke havde regnet med ville være der, vil det også blive udbedret. Når der udskiftes tag og vinduer, samt etableres ventilation i alle boligerne bliver indeklimaet langt bedre end det er i dag, og derved undgås der fremover udfordringer med skimmel.

Spørgsmål 3:
Skal faldstammerne udskiftes?

Der er især udfordringer med faldstammer mellem 1. sal og butikker, der gør at toiletterne i 1. sals boliger ofte stopper til. Der renoveres VVS og faldstammer i kældrene. Udskiftning af faldstammer i butikkerne er pt. ikke medtaget i helhedsplanen, men det vil blive det undersøgt nærmere i sagens næste fase.

Spørgsmål 4:
Hvad sker med loftrum når der etableres tagboliger i blok 2-6? Får beboere i disse blokke så ikke nogen loftrum?

Det er en del af almenboligloven at der skal være tilknyttet opbevaringsplads til boligen. Der vil blive etableret nye depotrum i dele af loftetagen, der i dag ikke er indrettet til depotrum samt i kælderen og i terræn.

Spørgsmål 5:
Det er beskrevet i informationsfolderen omdelt maj 2020, at en 3 værelsesbolig på 85 m2 f.eks. vil stige ca. 1.792 kr. pr. måned (253*85)/12) hvis helhedsplanen gennemføres. Der står også, at hvis helhedsplanen ikke gennemføres og kun de nødvendige arbejder bliver udført vil det medføre en huslejestigning på ca. 500 kr. pr. m2 pr. år. Det vil give en huslejestigning på juni 2020 3.542 kr. pr. måned for en 3 værelsesbolig på 85 m2. ((500*85)/12). Hvordan hænger det sammen?

Med en helhedsplan ydes der støtte fra Landsbyggefonden til renoveringen. Således bliver huslejestigningen lavere end ved en almindelig renovering med optagelse af realkreditlån. Hvis ikke der stemmes ja til helhedsplanen med støtte fra Landsbyggefonden, vil der alligevel være en række forhold der skal forbedres for at kunne opretholde bygningerne. Der kan læses mere om økonomien for helhedsplanen med og uden støtte fra Landsbyggefonden på side 12 og 13 i informationsfoldere (uddelt til alle beboere i maj 2020). Hvis helhedsplanen bliver gennemført med støtte fra Landsbyggefonden vil bygningerne blive i sådan en stand at der fremover vil komme besparelser på drift og varmeudgifter. Desuden vil afdelingen med helhedsplanen få etableret tilgængelighedsboliger, hvilket vil være totalt renoverede boliger, der giver mulighed for at beboere med tilgængelighedsproblemer kan blive boende, eller flytte til afdelingen. Tilgængelighedsboligerne vil dog også fortsat fungere som almindelige familieboliger.

Spørgsmål 6:
Kan der etableres altaner i Centrumgaden?

Opdateret svar på spørgsmål om altaner: Der har tidligere i byggeudvalget været arbejdet med forslag om etablering af altaner i opgang 37 på begge sider af bygningen. Rambøll har tidligt i projektet undersøgt muligheden for etablering af altaner i opgang 37, men var på daværende tidspunkt af den opfattelse, at det ikke var muligt pga. matrikelgrænse mv. Rambøll har efterfølgende været i dialog med kommunen, der ikke er afvisende overfor altaner, såfremt at de kan etableres, så de ikke er til gene for færdslen på fortovet. Kommunen vil først tage endelig stilling i forbindelse med en eventuel ansøgning om altaner. Følgegruppen og KAB vil se nærmere på muligheden for altaner, herunder på eventuelle finansieringsmuligheder, i næste fase.

Spørgsmål 7:
Bliver karnapper i boliger, hvor der ikke skal etablere tilgængelighedsboliger bevaret?

Ja, karnapperne bliver bevaret.

Spørgsmål 8:
Der står i informationsfolderen, at alle får nye altaner, er det samme størrelse som eksisterende? Og bevares den flotte hvide facade, som er så flot til de røde sten og som jo kendetegner Stationsgården så fint?

Altanerne bliver samme størrelse som de eksisterende. Det er selve altan ’pladerne’ der skiftes/efterisoleres, så altanerne beholder sin nuværende størrelse. De hvide plader udskiftes med nye hvide pladser, så Stationsgården vil også efter renoveringen havde de karakteristiske røde murstensfacade med de hvide plader.

Spørgsmål 9:
Hvorfor er det kun facader mod gårdsiden der efterisoleres?

Kommunen har vurderet Stationsgården som bevaringsværdig, idet de røde mursten, tegltagene og de hvide altanpartier og hvide dør- og vindues partier har en central betydning for bybilledet i Ballerup. Da facaderne imod Hold - An Vej efterisoleres, vinduerne på begge facadesider skiftes til lavenergi ruder, gavlene efterisoleres, taget efterisoleres, betonbrystninger efterisoleres og kuldebroer ved de franskealtaner fjernes, er der i samråd med Ballerup Ejendomsselskab valgt at selve murværket imod Centrumsgaden ikke ændres. Dette med begrundelse i, at dette vil medføre at facadens geometri vil blive ændret, hvilket vil være problematisk i en bevaringsværdig bygning. juni 2020 Energimæssigt foretages der meget store forbedringer ved de ovennævnte tiltag.

Spørgsmål 10:
Der står i informationsfolderen side 9, at der kun skal være lejlighedssammenlægning i nr. 35. Hvorfor skal der ikke være lejlighedssammenlægning i nr. 17 – altså hvorfor så ikke helt sløjfe lejlighedssammenlægning i både nr. 17 og nr. 35? Kommunen ønsker jo at bevare de små lejligheder?

De boliger, der er valgt at udføre sammenlægninger i, er udvalgt efter de tekniske forhold (i forhold til hvor det kan lade sig gøre at etablere boligsammenlægninger) og efter hvordan boligsammensætningen og lejlighederne ønskes. Ved udarbejdelse af helhedsplanen er der løbende dialog med Landsbyggefonden, og som en del af denne dialog kigges der også på boligtyper, for at afdelingen i fremtiden kan have et varieret boligudbud. Arbejdet med helhedsplanen foregår både i dialog med kommune og Landsbyggefond.

Spørgsmål 11:
Helhedsplanen og forundersøgelserne er udført af det rådgivende ingeniørfirma Rambøll. Skal Rambøll fortsætte som rådgiver på byggesagen?

Rambøll har været hyret til at stå for forundersøgelserne og til at udarbejde helhedsplanen. De har dermed været gennemgående rådgiver under hele forløbet. Det vil derfor også være Rambøll, som deltager i informationsmøde og kan svare på spørgsmål om helhedsplanen. Hvis helhedsplanen vedtages i afdelingen vil rådgivning for byggesagen blive udbudt på traditionel vis i henhold til udbudsregler. Det kan også være en mulighed at anvende KAB’s byggepartnerskab, der er et team af både arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter og entreprenør. Processen med valg af rådgivere og entreprenør til sagen går i gang efter afstemningen og såfremt at byggesagen vedtages.

Spørgsmål 12:
Hvad sker der med opgang nr. 21 – der er ikke nævnt noget om, hvilke arbejder der vil ske i denne opgang?

I nr. 21 udføres der ikke ombygninger. Der udføres facaderenovering (udskiftning af vinduer og renovering af fuger/efterisolering af facaden). Derudover etableres der balanceret mekanisk ventilation i alle boliger, lejlighedsdøre udskiftes og boliger med skimmelsvamp saneres.

Spørgsmål 13:
Er huslejen differentieret i forhold til boliger, der ombygges til tilgængelighedsboliger med elevatoradgang nye køkkener og bad og boliger hvor der ikke ombygges?

Huslejestigningen vil som udgangspunkt blive differentieret efter brugsværdi. Dermed vil boliger med eksempelvis elevator betale mere end boliger uden. Det er Ballerup Ejendomsselskabs organisationsbestyrelse, der skal beslutte, om huslejen skal differentieres.

Spørgsmål 14:
Indgår etablering af nye radiatorer i renoveringen?

Varmecentralen er meget nedslidt og vil blive renoveret hvis helhedsplanen/renoveringen gennemføres. Dermed vil varmeforsyningen til boligerne også blive væsentligt forbedret. Det er kun i tilgængelighedsboligerne og ved boligsammenlægninger, at der etableres nye radiatorer.

Spørgsmål 15:
Vil indvendige revner i vægge (gavlen), der af Rambøll er kategoriseret som sætningsskade blive udbedret?

Hvis revnerne har sammenhæng med de udbedringsarbejder, der skal udføres på facaden, vil de blive udbedret.

Spørgsmål 16:
Hvis helhedsplanen bliver vedtaget i september, hvornår starter man så med genhusningen?

Genhusning skal ske umiddelbart før selve byggearbejderne i boligerne går i gang. Hvis afdelingen vedtager helhedsplanen for Stationsgården i september vil KAB sætte rådgivere til at udarbejde et endeligt projekt. På baggrund af dette vil der blive indhentet tilbud fra entreprenører på at udføre selve byggearbejderne og først derefter kan byggeriet gå i gang. Vi forventer derfor først, at byggeriet kan gå i gang i 2022. Beboere, der skal genhuses, vil blive varslet ca. 6 måneder før selve genhusningen.

Spørgsmål 17:
Er det rigtigt forstået, at beboere i opgang 17 th ikke skal genhuses?

Nej, beboere i opgang 17 2. th og 3. th (1. sal er ejerboliger) må forventes at skulle genhuses, da der ændres på lejlighedsskellet ml. opgang 15 og 17 og boligerne renoveres i større omfang. Se mere om genhusning i opsamling fra informationsmødet d. 8. september, der er omdelt til alle beboere, samt også er at finde her på hjemmesiden.

Spørgsmål 18:
Er det rigtigt forstået, at etablering af ny elevator ikke kommer til at få konsekvenser for boliger i opgang 17?

Der etableres ikke elevator til opgang 17, men boligerne i opgang 17 th påvirkes alligevel. I opgang 15 etableres elevator og tilgængelighedsboliger og i den forbindelse bliver en mindre del af boligerne i 17 th (ca. 2 m2) inddraget til tilgængelighedsboligerne i opgang 15 tv. Boligerne i 17 th vil i den forbindelse blive renoveret i større omfang.

Spørgsmål 19:
Er det rigtigt forstået, at jeg - hvis jeg mister mit loftrum - får en anden opbevaringsmulighed i fremtiden? Gælder det også i den fase, hvor der er ombygning/renovering?

Ja, de beboere, der mister deres nuværende depotrum pga. tagboliger, vil få anvist depotrum andet steds i afdelingen.

Spørgsmål 20:

Vil der være en garanti for, at karnapperne til lejlighederne i nr. 17 th. bliver bevaret? Karnapperne giver lejlighederne karakter, og hvis de fjernes, vil det gøre lejlighederne mindre.

Projektet lægges først endeligt fast og detaljeres i næste fase. Karnapperne er planlagt inddraget til altan i de boliger, der laves til tilgængelighedsboliger og som udgangspunkt bevaret i de øvrige, herunder nr. 17 th. I eksempel på fremtidig boligplan her på hjemmesiden er dog vist, at karnappen inddrages, men det er ikke fastlagt.

Spørgsmål 21:

Er det korrekt forstået, at der intet kommer til at blive foretaget i kælderlejlighederne udover, at der kommer nye vinduer?

Ja, kælderboligerne renoveres ikke.

Spørgsmål 22:

Stiger huslejen for kælderboliger ligeså meget, som de boliger der renoveres?

På nuværende tidspunkt er der beregnet en gennemsnitlig huslejestigning pr. m2 for helhedsplanen. Organisationsbestyrelsen skal tage beslutning om, hvorvidt der skal være differentieret husleje eller ej. Derfor kendes den endelige husleje først senere.

Spørgsmål 23:

Hvis der bliver stemt ja til helhedsplanen, hvornår træder den nye husleje så i kraft?

Når byggeriet er udført. Beboere varsles om huslejestigningen 3 måneder før den træder i kraft.

Spørgsmål 24:

Hvis tagboligerne bliver en realitet, kan man så skrive sig op til én af dem?

Ja, de 25 nye tagoliger vil blive lagt ind under den eksisterende afdeling for Stationsgården og man kan dermed skrive sig op på den interne venteliste til disse boliger.

Spørgsmål 25:

Hvordan og hvor skriver man sig op til de nye tagboliger?

Man skriver sig op ved at henvende sig til boligudlejningen i KAB eller via KAB’s hjemmeside.